En skattejagt er altid et hit til børnefødselsdagen

Når børnene har fødselsdag er det ved at være svært at hamle op med alle de ideer og muligheder der efterhånden er. Og hvis man ikke lige synes at det skal være på for eksempel Mc Donalds som de sidste mange fødselsdage og hvis en tur i svømmehallen er lidt for stor en mundfuld, med så mange børn, så skal der tænkes i andre baner. En anden udfordring kan også være, at når hele klassen skal med, så bliver det til rigtig mange børn og der er mange der ikke helt kan overskue at have dem hjemme ved sig selv og som samtidig synes pladsen er for trang.
Et alternativ kan være at tage på skattejagt og så er der mange der siger, det kan jeg da ikke arrangere, det er da ikke sjovt nok. Men bor du i Københavns området er der en perfekt løsning på den udfordring. Her er der nemlig mulighed for at arrangere en tur til Flakfortet og så har de styr på det hele. Man mødes på Nyhavn hvorefter der sejles ud til Flakfortet, det er en sejltur på 40-45 min. Når så man ankommer til dertil, vil der være mulighed for at tage på skattejagt og det er med kompas og det hele. Jagten går i gang for at finde posterne, rundt på hele øen og ledetrådene på posterne vil hjælpe jer til at finde vej til selve skatten.
Når skatten er fundet så er det tid til lidt at spise og det foregår i restauranten på Flakfortet og derefter går turen tilbage igen. Det hele foregår i de autentiske omgivelser fra det gamle fort og det er med til at give det hele et tvist af spænding.
Det er måske en aktivitet i den lidt dyrere ende, men hvis man er et par stykker der går sammen og holder fødselsdag sammen, så kan det sagtens lade sig gøre og det vil helt sikkert være en fødselsdag og skattejagt, der vil blive snakket om i lang tid bagefter.