Sofaborde til både den lille og den store stue

Flytter du til ny lejlighed, hus eller rækkehus, skal der ofte investeres i nye møbler. Enten er størrelsen forkert, eller også passer dit nuværende møbel bare ikke til din nye bolig. Ofte kan sengen og mindre møbler tages med, mens sofaen eller spisebordet ofte volder problemer på grund af forkert størrelse. Sofaen kan oven i købet ”vende forkert”, så den ikke passer ind i vinklerne eller mellem radiatorer og vinduer i din nye stue.
Skal du ud at finde en ny sofa, vælger de fleste også at købe nyt sofabord i samme omgang. Og mens der findes et utal af sofatyper, materialer og størrelser, findes der omtrent lige så mange slags sofaborde.
For at vælge det rigtige sofa bord, skal du tage stilling til en masse ting. Først og fremmest størrelsen. Skal det være stort eller lille? Skal det bruges til at spise på, så der skal være plads til tallerkener og glas eller skal det blot benyttes til et blad og et glas te? Regner du med at skulle spise ved det, er det godt at vælge en bordplade, der let kan tørres af og rengøres. Har du ikke meget plads til opbevaring, kan du gå efter sofaborde med skuffer eller anden mulighed for at opbevare dine ting. Højden på bordet kommer også an på, hvor høj din sofa er. Sofabordet skal helst være en smule højere end sofaens siddeplads. Vær opmærksom på alt dette, og du vil finde et nyt møbel, du kan have i mange år.